Helsebrød Udskriv

Frysning: Fryseegnet (4-6 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 2 timer.
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 40 minutter.

Forord:
Brød bagt på helkornsmel er blevet meget populært. At hele kornet er med, giver brødet en kraftig smag og tænderne noget at arbejde med. Det er en god ide altid at have groft brød i huset.

Vareforbrug til 2-3 brød:
50 g gær
8 dl lunkent vand
1 spsk. salt
1 spsk. honning
500 g groft rugmel
ca. 600 g grahamsmel
Helsebrød
Sådan skal man gøre:
  1. Gæren udrøres i det lunkne vand (ca. 35 grader).
  2. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes grundigt igennem. Tilsæt eventuelt ekstra grahamsmel.
  3. Dejen tildækkes og hæver et lunt sted i ca. 30 minutter.
  4. Tag dejen ud på bordet og del den i 2-3 dele.
  5. Ælt dejen let og form den til glatte brød uden revner.
  6. Brødene lægges i smurte forme, tildækkes og efterhæver ca. 15 minutter til dobbelt størrelse.
  7. De snittes, pensles med vand og bages ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Tips:
Man kan aldrig give det helt nøjagtige mål for mel-tilsætning i brød. Den, der bager må selv fornemme, om dejen har den rette konsistens.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com