Sigtebrød Udskriv

Frysning: Fryseegnet (4-5 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 2½ time.
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 35 minutter.

Forord:
Dette brød er som skabt til smørrebrød, et enkelt godt brød bagt af mel, salt gær, og vand. Der er dog tilsat lidt smør eller margarine, der bevirker, at brødet holder sig frisk længere.

Vareforbrug til 3 brød:
50 g gær
6 dl vand (lunkent, 35 grader)
4 tsk. salt
50 g smør eller margarine
500 g sigtemel
ca. 500 g hvedemel
Sigtebrød
Sådan skal man gøre:
  1. Udrør gæren i det lunkne vand.
  2. Saltet og den smeltede, afkølede margarine tilsættes.
  3. Melet tilsættes og dejen ældes til den er blank og smidig og slipper bordet.
  4. Dejen dækkes med et klæde og hæver et lunt sted i ca. 1 time.
  5. Dejen slås ned og deles i tre lige store kugler.
  6. Dejen formes til brød og lægges i smurte forme eller på en smurt bageplade og efterhæver tildækket i ca. 30 minutter.
  7. Brødene snittes, pensles med vand og bages ved 225 grader varm ovn i ca. 35 minutter.
Tips:
Man kan gøre brødet lidt grovere ved at erstatte 150 g. sigtemel med rugmel.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com