Rugbrød med kartofler Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1¾ time.
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 35 minutter.

Forord:
Et saftigt og godt brød, men lidt ud over det sædvanlige, får man ved tilsætning af kartofler.

Vareforbrug til 2 brød:
3 mellemstore kartofler, ca. 250 g
vand
salt
500 g rugmel
250 g hvedemel
1 spsk. salt
100 g gær
4 dl mælk
Rugbrød med kartofler
Sådan skal man gøre:
  1. Skræl kartoflerne, skær dem i terninger og kog dem møre i vand. Hæld vandet fra.
  2. Mos kartoflerne i dejfadet, bland salt og mel i.
  3. Rør gæren ud i lidt af mælken, som må være lunkent og hæld det hele i fadet sammen med resten af mælken.
  4. Ælt godt igennem og sæt dejen til hævning, tildækket og på et lunt sted, ca. 40 minutter.
  5. Ælt dejen igennem igen. Del den i to portioner, der hver formes til brød, som lægges på en smurt bageplade.
  6. Brødene prikkes med en gaffel og efterhæver i ca. 20 minutter.
  7. De pensles med vand og bages ved 225 grader i ca. 35 minutter. Lad brødene afsvale på en rist med et viskestykke over.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com