| Oreganoboller |
 |
|
Frysning: Fryseegnet (3-4 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 1½ time. |
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 20 minutter. |
|
Forord:
Dette brød er sjovt at sætte på bordet og bollerne er nemme for gæsterne at brække af. Brødet smager godt til suppe, men kan også serveres til en osteanretning, hvis man udelader osten i opskriften.< |
|
Vareforbrug til 20 stk:
50 g gær
3 dl lunken mælk
1 tsk. salt
1 spsk. oregano
50 g reven parmesanost
75 g smør eller margarine
ca. 500 g hvedemel
1 æg |
|
Sådan skal man gøre:
- Gæren smuldres i fadet og udrøres med den lunkne mælk.
- Salt, oregano og den revne ost tilsættes.
- Smørret smuldres i melet og dette tilsættes.
- Dejen æltes til den er blank og smidig.
- Den tildækkes og hæver et lunt sted i ca. 30 minutter til dobbelt størrelse.
- Dejen slåes ned, deles i 20 lige store dele, der formes til boller.
- Læg to rækker à 7 boller tæt sammen på en smurt bageplade. De sidste 6 boller lægges i midten af de to rækker, se billedet.
- Efterhæver i ca. 15 minutter, pensles med sammenpisket æg og drysses med lidt oregano.
- Bages ved 250 grader i 20 minutter.
|
|