| Hvedebrød med klid og grahamsmel |
 |
|
Frysning: Fryseegnet (3-4 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 1½ time. |
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30 minutter. |
|
Forord:
Tilsættes klid og grahamsmel til hvedebrød, fås et fyldigere brød, der giver arbejde til både mave og tænder, samtidig med at brødet får en dejlig smag af korn. |
|
Vareforbrug:
2 dl grahamsmel
1 dl klid
1½ dl kogende vand
3 dl varmt vand
½ pk. gær (25 g)
1 tsk. salt
ca. 400 g hvedemel |
|
Sådan skal man gøre:
- Kom grahamsmel og klid i en skål, hæld det kogende vand over. Rør blandingen sammen og lad det stå et døgn eller natten
over, tildækket.
- Rør derefter det varme vand i og lad blandingen blive lunken, før gæren smuldres i og røres ud.
- Tilsæt salt og det meste af melet. Lad dejen hæve i ca. ½ time.
- Ælt det igennem igen på et melet bord. Form dejen til et brød og læg det i en form eller på pladen. Efterhæver i ca. 1 time.
- Brødet bages ved 200 grader i ca. 30 minutter til det er gyldent.
|
|