Sæterkager Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 40 minutter.

Forord:
Til disse skandinaviske sæterkager behøver man ingen ovn til bagningen for de bages i en tør jernpande på komfur.

Vareforbrug:
2½ dl vand
25 g gær
½ tsk. salt
ca. 350 g hvedemel
Sæterkager
Sådan skal man gøre:
  1. Findel gæren i dejfadet.
  2. Hæld håndvarmt vand over og rør gæren ud.
  3. Bland godt og vel halvdelen af melet i samt salt og ælt dejen godt igennem. Kom mel i til den har den rette konsistens til æltning uden at hænge i bordet.
  4. Del dejen i 8 portioner.
  5. Form dejen til boller, som med hænderne klappes ud til tynde kager.
  6. Bages på råjernspande i 2-3 minutter på hver side ved ikke for kraftig varme.
  7. Serveres nybagte med smør og evt. ost.
Tips:
Har man lyst til at eksperimentere med bagning, kan denne form for brød nemt tilberedes med forskellige melsorter. Rug- eller grahamsmel, mere eller mindre fintmalet, giver dejligt brød, når det bages på stegepande ved stærk varme i 3-5 minutter.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com