| Pandebrød |
 |
|
Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 1¼ time. |
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 25 minutter. |
|
Forord:
Pandebrød bages i en flad kageform og skal kun hæve én gang, derfor bliver det hurtigt færdigt og smager bedst nybagt. |
|
Vareforbrug:
2½ dl kærnemælk
25 g gær
2 spsk. sirup
1½ tsk. salt
1 spsk. hakket pommeransskal
65 g grahamsmel
130 g hvedemel
55 g rugmel
50 g smeltet margarine |
|
Sådan skal man gøre:
- Kom kærnemælken i en gryde og lad den blive håndvarm. Rør i den så den ikke skiller.
- Hæld lidt af mælken over gæren, rør den ud og hæld resten af mælken i sammen med sirup og krydderier.
- Tilsæt melet og den smeltede margarine og rør dejen godt sammen. Er dejen for fast tilsættes lidt mere mælk, gerne sødmælk,
er dejen for lind, røres lidt mere hvedemel i.
- Pensl en kageform med smeltet margarine eller beklæd den med bagepapir.
- Hæld dejen i, bred den ud og sæt formen tildækket et lunt sted. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
- Prik brødet med en gaffel, pensl med lidt vand og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
- Afkøles på rist. Spises nybagt med smør.
|
|