Tebirkes Udskriv

Frysning: Fryseegnet (3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 20 minutter.

Forord:
Dejen til tebirkes skal være så smidig, at den er let at rulle ud og samtidig med en konsistens, så smørret let kan rulles ind i dejen. Hold derfor lidt mel tilbage og tilsæt dette, efterhånden som dejen æltes. Ælt altid til dejen er elasisk og glat på overfladen.

Vareforbrug:
2½ dl mælk
50 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 æg
500 g hvedemel
100 g smør til udrulning
æg til pensling
birkes til at drysse på
Tebirkes
Sådan skal man gøre:
  1. Gæren udrøres i den lune mælk og tilsættes salt, sukker og sammenpisket æg.
  2. Melet røres i, dejen ældes godt igennem og stilles til hævning på et lunt sted i ca. 1 time.
  3. Rul dejen ud i en aflang plade. Skær smørret i tynde skiver og fordel dem på 2/3 af dejen.
  4. Fold dejen sammen i 3 lag og rul den ud, hvorefter den igen foldes sammen. Rul til slut dejen ud i en 30x60 cm plade. Fold den i 3 lag og skær den i 12-14 stykker. Læg stykkerne på bagepladen og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  5. Pensles med sammenpisket æg og drysses med birkes.
  6. Bages ved 250 grader i 20 minutter.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com