Scones med ingefær Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 15 minutter.

Forord:
Scones er hurtige og nemme at bage, og de er derfor en god løsning hvis der skulle komme uventede gæster. I løbet af 15 minutter har man bollerne i ovnen. De smager herligt, når de spises stadig ovnvarme - og smurt med smør naturligvis.

Vareforbrug til 15 stk:
400 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 spsk. sukker
ca. 2 tsk. ingefær
150 g smør
1 æg
2 dl mælk
Scones med ingefær
Sådan skal man gøre:
  1. Melet blandes i en skål med bagepulver, salt, sukker og ingefær.
  2. Smørret smuldres heri med fingerspidserne, til blandingen ligner reven ost.
  3. Æg og mælk piskes let sammen og blandes i dejen.
  4. Dejen rulles ud i en god centimeters tykkelse og udstikkes med en form eller et glas i runde skiver.
  5. Disse lægges på en smurt bageplade og pensles på oversiden med sammenpisket æg. Der må ikke pensles ned af siderne, så hæver brødet ikke.
  6. Scones bages på miderste rille i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Serveres friskbagte.
Tips:
at skal det gå ekstra hurtigt kan dejen udskæres i firkanter med en skarp kniv.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com