Russisk dessert Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 40 minutter.
Indsendt af: Ellen

Vareforbrug til 4 personer:
4 dl stærk saftevand
4 dl vand
sukker (i forhold til sødmen i saften)
50 g semuljegryn
Russisk Dessert
Sådan skal man gøre:
  1. Tag lidt mere saft og lidt mindre vand, hvis saften er tynd, det skal smage som stærk (kraftig) saftevand.
  2. Kog saftblandingen ("saftevandet") op og smag evt. til med lidt mere sukker.
  3. Pisk semuljegrynene i, og lad grøden koge ca. 15 minutter under jævnlig omrøring, så det ikke sætter sig fast på bunden af gryden (eller brænder på).
  4. Hæld den kogte grød over i en skål og pisk til den er helt kold.
  5. Den skifter farve, og bliver lys og luftig efterhånden under piskningen, og den ender med at minde om en slags fromage. Den hældes over i en pæn glasskål til serveringen.
  6. Dertil serveres varm (lun) vanillesauce i en glaskande, så man hælder saucen ned over desserten ved bordet (derfor skal saucen være tynd).
  7. Saucen lavede min mor naturligvis også selv af de æg og den mælk, man altid havde ved hånden på landet dengang. Og saften lavedes jo billigt om sommeren af havens egne bær - det eneste problem var sukkeret pga. begrænsningen med rationeringsmærkerne.
  8. I dag er det jo ikke noget problem, for da kan du jo købe færdige pakninger med vanillesauce, lige klar til brug.
Tips:
Desserten er lidt af et kurriosum, og den er endt som familiens specialitet i den grad, at en af mine nevøer valgte den dessert til sin konfirmation i stedet for is, som ellers ikke var så "overrendt", som den nu er blevet, og som flere gæster undrede sig over, at han ikke havde valgt.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com