| Is surprice |
 |
|
Frysning: Isen er fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1¾ time. |
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 20 + 3 minutter. |
|
Forord:
En sprød bund fyldt med is og marengs bages gyldenbrun i ovnen og pyntes med smeltet chokolade. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
3 dl hvedemel (180 g)
125 g smør eller margarine
2 spsk. vand
Fyld:
1½ dl frugtis
1½ dl vanille- eller chokoladeis
Marengs:
3 æggehvider
ca. 1½ dl sukker (45 g)
smeltet chokolade til pynt |
|
Sådan skal man gøre:
- Hak fedtstoffet i melet. Tilsæt vand og ælt hurtigt dejen sammen og lad det hvile koldt i ca. 1 time.
- Rul dejen ud til en rund plade. Beklæd bunden og siderne af en tærteform. Ca. 20 cm i diameter. Prik bunden med en gaffel.
Bag den i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.
- Kagebunden afkøles og frugtisen fordeles herpå.
- Skær vanille- eller chokoladeisen i skiver og læg den over frugtisen. Sæt fadet i fryseren, mens marengsen piskes.
- Pisk æggehviderne til hårdt skum. Vend forsigtigt sukkeret heri.
- Spred marengsen over isen, helt ud til kanterne, så den er helt dækket.
- Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 3 minutter eller til marengsen har taget farve. Pynt med den smeltede chokolade og
servér kagen straks.
Tips:
Man kan undlade chokoladen og i stedet flambere. I så fald varmer man et par spiseskefulde cognac eller rom, sætter ild til og hælder det over iskagen i serveringsøjeblikket. |
|