Sådan skal man gøre:
- Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt mel, 2 spsk mælk, æg, æggeblomme, salt og sukker og ælt/rør godt i 5 minutter. Tilsæt resten af mælken og smørret lidt ad gangen og rør godt ind imellem. Dejen skal være meget elastisk. Stilles til hævning 15 minutter.
- Imens dejen hæver, koges ingredienserne til lagen sammen, til sukkeret er smeltet. Stil lagen til afkøling.
- Slå dejen ned uden at ælte den, og fordel den jævnt i en velsmurt, helst teflonbelagt, randform på 22 cm. Lad dejen hæve et lunt sted til den når 1 cm under kanten af formen, i alt ca. 1 time. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader i 15-20 minutter. Prøv med en nål om kagen er gennembagt.
- Afkøl kagen 10 minutter inden den vendes ud på en bagerist, der er lagt over et fad, så lagen kan opsamles. Overhæld den endnu varme kage lidt efter lidt og igen og igen med lagen til kagen har suget så meget lage som muligt.
- Rør vanille-isen blød og smag til med rom og citronmelisse.
- Servér den afkølede kage med den rørte is og pyntet med lidt citronmelisse.
|