|
|
| Kaffe fra andre køkkener |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 10 minutter. |
|
Forord:
Der er mange måder at »forsøde« en kaffetår på. Her er forskrllige eksempler med vidt forskellig oprindelse. |
|
Vareforbrug:
Kaffegrog eller en »lille sort«:
Den klassiske opskrift på vestjydernes uundværlige opkvikker:
Læg en 10-øre i en kaffekop og hæld kaffe i koppen til mønten er skjult, hæld derefter brændevin i til den igen kommer til
syne, og drik kaffegroggen med eller uden sukker.
Tyrkisk kaffe:
Sort som natten og sød som kærligheden er et tyrkisk krav til en god kop kaffe. Beregn pr. person 1 skefuld fintmalet kaffe,
1 skefuld sukker og en lille kop vand. Bland sukker og kaffe i en kasserolle, hæld kogende vand på og lad blandingen få 2-3 opkog.
Et par dråber koldt vand, der kommes i til sidst, vil få grumset til at falde til bunds.
Iskaffe:
Kaffen skal være stærk og iskold. Fyld et glas halvt op med knust is. Drys 1 skefuld flormelis over, tilsæt 1 skefuld cognac
og hæld den kolde kaffe over.
Mocca-milk-shake:
Kom 2-3 spsk. vanilleis i et højt glas. Hæld kold, stærk kaffe over og top med flødeskum. |
|
|
|