Frisk frugtpunch Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 10 minutter.

Forord:
En forfriskende punch er festlig som velkomstdrik eller som forfriskning. Man kan gøre punchen endnu festligere og endnu mere farvestrålende, hvis man fryser is i isbakken. Når isen er halvfrossen, lægger man nogle jordbær i midten. De fryses og lægges i punchen i stedet for almindelige isterninger.

Vareforbrug til ca. 2 liter:
1 karton dybfrossen appelsinjuice (200 g)
6 dl vand
1 ds. ananas juice (550 g)
2 flasker citronvand eller apollinaris (á 33 cl)
isterninger
1 citron i skiver
nogle skiver jordbær
evt. en kvist mynte
Frisk frugtpunch
Sådan skal man gøre:
  1. Hæld dybfrossen appelsinjuice, vand og ananasjuice i en stor skål. Rør godt, til juicen er optøet.
  2. Tilsæt citronvand eller apollinaris og isterninger, lige før punchen skal serveres.
  3. Pynt med citronskiver, udskivede jordbær og evt. mynte.
Tips:
Når læskedrikken serveres, så husk at sætte godt med sugerør på bakken. Det ser festligt ud.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com