Gratinerede fiskefileter Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 50 minutter.

Forord:
En forholdsvis billig hverdags- eller gæsteret, alt efter hvilken fiskefileter der anvendes. Vælg imellem hvilling, skrubber, rødspætter eller søtunge.

Vareforbrug til 4 personer:
8-12 fiskefileter
salt, peber
1 ds. (½ kg) aspargessnitter
2-3 spsk. rasp
smør
evt. 50 g rejer

Bechamel Sauce:
40 g smør eller margarine
40 g hvedemel
½ liter sødmælk
1 kvist timian
1 dusk persille
1 laurbærblad
lidt friskrevet muskatnød
salt, hvid peber
Gratinerede fiskefileter
Sådan skal man gøre:
  1. Fiskefileterne rulles fra hoved mod hale og lægges tæt med halen nedad i et ovnfast fad, og der dækkes med alu-folie.
  2. Fisken dampes i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter, til fisken er knap mør.
  3. Bechamelsaucen bages, se "Tips". Evt. væde fra fisken kommes i bachamelsaucen, der koges ind til den oprindelige konsistens og smages til.
  4. De afdryppede asparges fordeles over fisken, saucen hældes over, der drysses med rasp og dryppes med smør.
  5. Retten gratineres i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter, til overfladen er gyldenbrun.
  6. Serveres drysset med rejer og med flûtes til.
Tips:
Til Bachamelsauce bages fedtstof og hvedemel sammen i en tykbundet gryde. Tilsæt mælken af 3-4 gange, saucen skal være klumpfri mellem hver gang. Kom krydderier og krydderbuket i og lad saucen koge ved svag varme i ca. 10 minutter. Rør af og til og fjern til sidst krydderbuketten.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com