Provencalsk fisk Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.

Forord:
Denne tilberedning giver fisken et smagstilskud, som vil gøre retten meget populær. Man kan bruge frisk eller dybfrossen fisk, i begge tilfælde med godt resultat.

Vareforbrug til 4 personer:
1¼ kg torsk, sej eller fladfisk
eller 700 g fiskefileter
salt
peber
4 spsk. hakket løg
4 store tomater
2 spsk. oliven- eller majsolie
1 fed hvidløg
2 spsk. hakket persille
1 kvist timian
1 dl fiskebouillon (terning eller benafkog)
evt. 1 dl hvidløg
smør eller margarine
Provencalsk fisk
Sådan skal man gøre:
  1. Den rensede, filetterede fisk skal trække 10-15 minutter med salt.
  2. Løget svitses klart (må ikke brune) og tilsættes de udskårne tomater og det pressede hvidløg.
  3. Tilsæt krydderier og spæd med fiskebouillonen og evt. hvidvin og lad det koge nogle minutter.
  4. En lav gryde eller et ildfast fad smøres, og de aftørrede fiskefileter lægges heri.
  5. Grønsagerne hældes over, retten gives et opkog og koges ved svag varme et par minutter.
  6. Tag retten fra varmen og lad fisken mørne under låg, til den er fast og netop gennemkogt.
  7. Serveres straks, evt med et drys hakket persille. Der gives brød til.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com