Ovnstegt gedde med muslinger Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 45 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Stegetid: 25 minutter.

Forord:
Gedde er en ferskvandsfisk, som lystfiskeren ofte får på krogen. Kødet er magert, hvidt, fast og noget tørt, hvorfor man ofte tilbereder den med flødesauce eller rigeligt smør.

Vareforbrug til 4 personer:
1 gedde (ca. 1¼ kg)
ca. 50 g rasp
salt
peber
½ dl reven, mild ost
smør til stegning
1 ds. muslinger (ca. 225 g)
½-1 dl fløde
Ovnstegt gedde med muslinger
Sådan skal man gøre:
  1. Skyl fisken, rens den og skær den i fileter.
  2. Bland raspen med lidt salt og peber.
  3. Vend fileterne i raspen og læg dem i et smurt, ovnfast fad. Fordel osten over.
  4. Læg nogle tynde skiver smør på. Brug evt. en ostehøvl.
  5. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, eller til kødet er hvidt og fast.
  6. Hæld lidt af smørret over fisken under stegningen.
  7. Hæld væden fra muslingerne og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  8. Hæld fløde og lidt af væden fra muslingerne over fisken de sidste minutter af stegetiden.
  9. Fordel muslingerne over fisken og lad dem varme igennem.
Tips:
Drys med lidt fintklippet persille og dild og servér med brød eller kartofler.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com