Fiskeroulader i citronsauce Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 45 minutter.

Forord:
Kogte fisk ser festlige ud, når de serveres som roulader. Forskellige krydderier eller krydderurter kommes på fisken, før den rulles sammen, men husk at lade fisken dampe ved svag varme, herved bevares både smag og udseende bedst.

Vareforbrug til 4 personer:
600 g fiskefileter
5 dl vand
saft af 1 citron
2 tsk. salt
2 hvide peberkorn
1 bdt. dild
2 spsk. hvedemel
Fiskeroulader i citronsauce
Sådan skal man gøre:
  1. Se fileterne efter for sorte hinder og eventuelle ben.
  2. Strø lidt salt over fileterne og rul dem sammen. Hold dem evt. sammen med en tandstikke.
  3. Bland vand med citronsaft, salt, peber og dild og lad det koge få minutter inden fiskerullerne lægges i. Damp ved svag varme i ca. 10 minutter.
  4. Tag fisken op med en hulske, si lagen, kog den lidt ind og tilsæt en meljævning. Kog saucen godt igennem og smag til med citron og fintklippet dild.
  5. Læg fisken i saucen igen og lad den få et opkog. Retten serveres med brød eller kogte kartofler.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com