| Sommerkylling |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. ¾-1 time. |
|
Forord:
Disse grydestegte kyllinger får en pragtfuld smag af champignoner, løg og persille. Er der mulighed for at servere små, nye kartofler til, bliver måltidet let og sommerligt, og man kunne fristes til at servere en kølig hvidvin til. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 kyllinger
2 bdt.persille
salt
peber
smør eller margarine
250 g champignoner
8-10 chalotteløg
ca. 2 dl bouillon
1 bæger creme fraiche eller piskefløde |
|
Sådan skal man gøre:
- Kyllingerne gnides ind- og udvendigt med salt og peber og der kommes et bundt persille i hver.
- Kyllingerne brunes på alle sider i en stegegryde.
- Champignonerne skæres i kvarte og de pillede chalotteløg kommes i gryden og svitses, til væden er fordampet.
- Der spædes med lidt bouillon og kyllingerne steges under låg og ved svag varme.
- Kyllingerne parteres og anrettes på et varmt fad.
- Skyen koges ind med creme fraiche eller piskefløde og hældes over kyllingerne.
- Pillekartofler og grøn salat serveres til.
Tips:
Det er nemt at pille løgene, hvis de forinden gives et opkog og skylles i koldt vand. |
|