Kreolerkylling Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Forord:
En spændende og farvestrålende ret med kylling, rejer, peberfrugt og duftende krydderier. Kan serveres på en bund af løse ris.

Vareforbrug til 4 personer:
1 kylling eller poulard (ca. 1.3 kg)
1 tsk. salt
½ tsk. sort peber
2 spsk. smør eller margarine
1 løg
1 fed presset hvidløg
1 spsk. hvedemel
3 dl bouillon eller rødvin
1 dl vand
2 spsk. tomatpuré
1 tsk. timian
2 tsk. citronsaft
1 grøn peberfrugt
100 g dybfrosne rejer, optøet
Kreolerkylling
Sådan skal man gøre:
  1. Skær kyllingen ud i portionsstykker. Gnid dem ind med salt og sort peber.
  2. Brun kyllingstykkerne i fedtstoffet. Tag dem derefter op.
  3. Pil og hak løget. Svits løget og hvidløg let i fedtstoffet. Rør mel i.
  4. Spæd med bouillon eller vin samt vand. Tilsæt tomatpuré, timian og citronsaft. Lad det koge op under omrøring.
  5. Læg kyllingstykkerne tilbage i stegegryden og lad det hele småsnurre ved svag varme under låg i ca. 35 minutter.
  6. Skyl imens peberfrugterne. Fjern kernerne og skær peberfrugterne i små stykker.
  7. Kom peberfrugt og rejer i gryden. Lad det koge under låg yderligere ca. 5 minutter. Smag til med mere krydderi, hvis du synes.
Tips:
Serveres med løse ris og grøn salat.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com