Hønsegryde fra "Grusien" Udskriv

Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Forord:
Denne kødret med citronsaft og hvidvin blev oprindeligt tilberedt med hønsekød, mnen vi vælger poulard, der har en kortere kogetid og ofte er på tilbud.

Vareforbrug til 4 personer:
1 poulard
4 spsk. olie til stegning
3 mellemstore løg
1 fed hvidløg
2 spsk. tomatpuré
1 dl hvidvin
½ dl citronsaft
½ dl hønsebouillon
3-4 tomater
1 citron
salt
peber
Hønsegryde fra Grusien
Sådan skal man gøre:
  1. Partér poularden i 8 dele og brun dem i olie i en gryde. Tag kødet over i en anden gryde.
  2. Pil og hak løgene groft og brun dem i det resterende fedtstof i gryden.
  3. Fordel de stegte løg over kødet sammen med finthakket hvidløg.
  4. Tilsæt tomatpuré, citronsaft, hvidvin, bouillon, salt og peber.
  5. Lad retten småstege under låg i ca. ½ time.
  6. Tag kødet op på serveringsfadet og kog skyen lidt ind før den smages til og hældes over.
  7. Garnér med tomat og citronbåde.
Tips:
Serveres med groft brød.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com