| Grillstegt and med timian |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1 time. |
Ovntemperatur: Grillvarme. Bagetid: 40-60 minutter. |
|
Forord:
Vi kan meget anbefale denne dejlige, lette ret, der kan tilberedes under ovngrillen eller udendørs på en grill. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 and
salt
peber
1 par kviste timian
evt. lidt merian
smeltet smør til pensling
2 finthakkede skalotteløg
2 spsk. hakket persille
den hakkede indmad fra anden
evt. lidt hvidløg
½ dl hvidvin
½ dl bouillon, kogt på hals og vingespidser samt en krydderbuket. |
|
Sådan skal man gøre:
- Anden gnides ind- og udvendigt med salt og peber og fyldes med timian, evt. merian. Anden sættes på grillspiddet.
- Persille, løg og indmad lægges i drypbakken og anden sættes på grillen med drypbakken under og steges 40-60 minutter alt
efter størrelse og grillens effekt. Anden pensles af og til. Vær opmærksom på, at drypbakkens indhold ikke brændes.
- Når anden er færdigstegt, overdrysses den med lidt friskklippet timian.
- Det afdryppede fedt fjernes og drypbakken koges af med hvidvin og bouillon. Skyen sies og serveres til anden. Der
serveres brasekartofler, flûtes og salat til.
Tips:
Beregn ca. ½ time ekstra, hvis man bruger udendørs grill. |
|