| Danbokylling |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 45 minutter. |
Ovntemperatur: 200 grader. (til osten er smeltet) |
|
Forord:
Der er ikke noget nemmere end at lave middagsmad i et fad, stille det i ovnen, tage fadet ud efter kort tid og stille den færdige ret direkte på bordet. |
|
Vareforbrug til 4-5 personer:
1 stor kylling eller poulard
salt
peber
2-3 tomater
1 fed hvidløg
1 peberfrugt
2 dl fløde
2 dl reven ost
smør (til stegning) |
|
Sådan skal man gøre:
- Kyllingen eller poularden parteres i 6-8 stykker.
- Brunes i smør i en gryde og krydres med salt og peber. Kom en ekstra klat smør ved, dæmp varmen og lad kyllingen stege videre i ca. 25 minutter, under låg.
- Derefter lægges kødet i et ovnfast fad, stegeskyen koges sammen med fløden og hældes ved.
- Tomaterne skæres i både, peberfrugten i strimler og det svitses sammen med det hakkede hvidløg i lidt smør, hvorefter det hældes over kyllingen.
- Osten drysses over og fadet sættes i ovnen ved 200 grader, til osten er smeltet.
- Serveres med sprøde flûtes.
Tips:
Osten skal kun lige smelte i ovnen. Bliver den brun kan det give en bitter smag. Skal retten fryses, drysses osten først på inden den sættes i ovnen (skal være optøet). |
|