Kalkun med tyttebær Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 2¼ time.
Ovntemperatur: 175 grader. Stegetid: 1½-1¾ time.

Forord:
Mini-kalkuner er blevet en populær spise, efter at de dybfrosne til rimelige priser er kommet på markedet. Denne kalkun barderes med spæk og braiseres med grønsager i bradepanden.

Vareforbrug til 4 personer:
1 kalkun, 2½-3½ kg
salt
peber
tynde spækskiver
2 gulerødder
2 løg
1 stk. selleri
1-2 kviste timian
1 bdt. persille
1 laurbærblad
2½ dl hvidvin
2½ dl bouillon
1 bæger creme fraiche 38%
Kalkun med tyttebær
Sådan skal man gøre:
  1. Den optøede kalkun gnides ind- og udvendigt med salt og peber. Kalkunen barderes, dvs. ombindes med spækskiver. De lægges fortrinsvis på brystet.
  2. Grønsagerne renses og skæres i skiver og lægges i bunden af bradepanden. Kalkunen lægges herpå og indmaden lægges ved.
  3. Kalkunen steges i ovnen ved 175 grader. ½ time på den ene side, vendes og steges ½ time på den anden side og til slut lægges brystet opad.
  4. Efter den første ½ time spædes med bouillon, hvidvin og creme fraiche. Kalkunen steges i alt 1½-1¾ time.
  5. Spækket fjernes og kalkunen brunes og holdes varm i ovnen, dækket med alu-folie.
  6. Skyen koges ned, sis og smages til.
Tips:
Kalkunen serveres med skyen, små brunede kartofler og tyttebærsyltetøj, som er helt perkeft til denne ret.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com