Poulard med løg- og tomatfyld Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 2½ time.
Ovntemperatur: 175 grader. Stegetid: 2 timer.

Forord:
Let mad er populært. Fylder man en poulard med tomater og løg og steger den i ovnen, klarer maden sig selv og suppleret med løse ris er det herlig og bekvem mad at sætte på bordet.

Vareforbrug til 4 personer:
1 poulard, evt dybfrossen
2 tsk. salt
¼ tsk. peber
½ tsk. paprika
smør eller margarine
4 tomater
2-3 løg
1½ tsk. basilikum
Poulard med løg- og tomatfyld
Sådan skal man gøre:
  1. Den optøede poulard gnides ind- og udvendigt med en blanding af salt, peber og paprika.
  2. Tomaterne dyppes i kogende vand og flåes. Tomater og løg skæres i både.
  3. En del heraf lægges i bunden af et smurt, ovnfast fad og resten fyldes i poularden. Drys tomatblandingen med basilikum og salt.
  4. Poularden lægges i fadet og der kommes et par smørklatter over.
  5. Der lægges låg på fadet og det sættes i en 175 grader varm ovn. Efter den halve stegetid, ca. 1 time, tages låget af.
  6. Poularden serveres i fadet og der gives ris eller brød til.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com