| Gratineret tunfisk |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 50 minutter. |
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 10 minutter. |
|
Forord:
Vi anvender ofte en bechamelsauce, drysset med revet ost, når vi skal gratinere fiskeretter. Vil man gøre retten mindre fyldig og måske lidt finere, kan man vælge en hollandaise sauce til gratinering. Gratineret tunfisk kan serveres som forret, og hvis der serveres ekstra tilbehør, da også som hovedret. Ekstra tilbehør kan f.eks være smørdampede ærter og gratineret kartoffelmos. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 ds. hollandise sauce, 250 g
1 ds. tunfisk, 200 g
4 hårdkogte æg
1 ds. apargesstykker, 400 g
salt
peber
1 citron |
|
Sådan skal man gøre:
- Fordel tunfisken i ovnfaste portionsskåle sammen med skiver af æg og aspargesstykker.
- Drys med salt og peber.
- Hæld hollandaisesaucen over og sæt skålene i ovnen ved 250 grader til overfladen er gylden og retten gennemvarm.
- Serveres med det samme med citronbåde og ristet brød.
|
|