| Bryggelåda |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
Ovntemperatur: 250-275 grader. Bagetid: 10 minutter. |
|
Forord:
Bryggelåda er som navnet antyder en svensk ret. Brygge skal sige, at retten er brygget af forskelligt og låda er hvad vi ville kalde gratineret. Under alle omstændigheder en nem lille lun ret. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
6 æg
10 g smør
3 spsk. klippet dild
3 spsk. hakket persille
1 spsk. sennepspulver
300 g rejer
½ spsk. hvedemel
1½ dl piskefløde
salt
peber
2 spsk. reven ost |
|
Sådan skal man gøre:
- Kog æggene i 10 minutter og pil dem.
- Skær æggene i skiver.
- Smelt smørret i en gryde og kom æggeskiverne i.
- Drys med dild, persille og sennepspulver.
- Pil evt. rejerne og læg dem ved.
- Drys melet over og spæd med fløden lidt efter lidt og lad retten snurre et øjeblik.
- Kom retten i et ovnfast fad og drys med reven ost.
- Gratinér i ovnen ved 250-275 grader i ca. 10 minutter.
- Servér lunt brød til.
Tips:
Sennep kan erstattes med karry eller peberrod. |
|