|
|
| Marinerede asparges |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Marinerede asparges er en klassiker, som passer til vor tids moderne krav til let og enkel mad, tilberedt af så få gode råvarer som muligt. Retten kan serveres som selvstændig ret eller som tilbehør til f.eks. skinke eller kogt tunge. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
500 g asparges
Marinade af:
3 spsk. olivenolie
1-2 spsk. vineddike
salt
hvid peber
lidt fransk sennep
Pynt:
1 spsk. hakket persille
2 hårdkogte, hakkede æg |
|
Sådan skal man gøre:
- Aspargeserne skrælles.
- Aspargeserne koges i let saltet vand i 10-12 minutter afhængig af tykkelsen. De må ikke koges bløde, men skal bevare sprødheden.
- De tages forsigtigt op af kogevandet, afdryppes og lægges på et fladt fad, til de er afkølet.
- Olivenolie og vineddike røres til en marinade, der smages til med salt, peber og lidt sennep.
- Persillen drysses over aspargesen, og marinaden hældes over. Lige inden serveringen drysses de hakkede æg over retten.
Tips:
Grønne asparges kan tilberedes efter samme opskrift. Grønne asparges skrælles ikke, men snitfladen skæres bort. |
|
|