Tre klassiske stykker smørrebrød Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 5 minutter.

Forord:
Det danske køkken er kendt viden om for sit gode smørrebrød. Her er opskriften på tre af de mest kendte og populære.

Vareforbrug til 1 stk. brød:
Dyrlægens natmad:
½ skive rugbrød med smør
ca. 40 g leverpostej
ca. 10 g sky
3-4 skiver saltkød
2-3 løgringe
karse

Tunge med italiensk salat:
½ skive rugbrød med smør
3-4 skiver kogt oksebryst
30 g italiensk salat
½ tomat
1-2 skiver agurk

Oksebryst med pynt:
½ skive rugbrød med smør
2-3 skiver kogt oksebryst
2-3 stk. pickles
lidt høvlet peberrod
salatblade.
Tre klassiske stykker smørrebrød
Sådan skal man gøre:
Dyrlægens natmad:
  1. Læg leverpostejen på det smurte brød og kom en tynd skive sky på.
  2. Fold skiver af saltkød over og pynt med rå løgringe og karse.
Tunge med italiensk salat:
  1. Fold de tyndt skårne skiver tunge over brødet.
  2. Læg en skefuld italiensk salat på.
  3. Skær 1-2 skiver tomat igennem fra midten og ud til kanten, drej den lidt og sæt den på toppen af salaten.
  4. Pynt med en skive agurk.
Oksebryst med pynt:
  1. Læg et lille salatblad på brødet.
  2. Fold kødet over brødet, så stykket bliver lidt højt.
  3. Læg pickles og peberrod på.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com