| Flødegulerødder |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 45 minutter. |
Indsendt af: Denise |
|
Forord:
Denne ret kan serveres til alle former for kød eller »vegge«. Har lige været serveret til en konfirmation (med kalvefilet,
bagte rødløg og haricot verts omviklet med bacon). Så den er også god til festmad. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
800 g gulerødder
3 chalotteløg eller tilsvarende almindelige løg
1 bdt. persille
25 g smør
1 dl piskefløde
1 tsk. salt
peber
1 tsk. sukker |
|
Sådan skal man gøre:
- Gulerødderne skrælles, skæres over i 5 cm. lange stykker, flækkes på langs i fingertykke stykker. (Må ikke lægges i vand).
- Smelt smørret i en sauterpande og tilsæt gulerødderne, 1 tsk. salt og 1 tsk. sukker. Lad gulerødderne simre (uden tilsætning
af væde) under låg i ca. 35 minutter.
- Tilsæt fløden og lad retten koge ind til den er cremet, smag til med salt og peber. Drys finthakkede persille over de sidste
par minutter.
|
|