Fyldte agurker Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 40 minutter.
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 10 minutter.

Forord:
Fyldte agurker er ikke almindeligt i dansk madlavning, men det er altid spændende at prøve nue retter. Om efteråret kan vi købe billige agurker eller hente dem fra egen have.

Vareforbrug til 4 personer:
4 mellemstore agurker
salt
vand
1 løg
2 dl hakkede champignoner
1 skive franskbrød
2 dl fløde
3 spsk. reven ost
2 æg
½ spsk. hakket kapers
salt
peber
smør eller margarine
1 bdt. persille
Fyldte agurker
Sådan skal man gøre:
  1. Skræl agurkerne, flæk dem og tag kernerne ud med en ske. Skær agurkerne over en gang.
  2. Kog agurkerne i letsaltet vand i 5-7 minutter. Tag dem op med en hulske og lad dem løbe af.
  3. Hæld fløden over brødet og lad det stå et øjeblik.
  4. Svits det hakkede løg i lidt fedtstof, det må ikke brune. Hæld champignonerne i og lad dem varme igennem.
  5. Bland champignon og løgblandingen med brød og fløde. Rør lidt af osten, samt æg, kapers og krydderier i.
  6. Fordel blandingen i de halve agurker og sæt dem i et smurt, ovnfast fad.
  7. Drys resten af osten over og sæt fadet i ovnen i ca. 10 minutter ved 250 grader eller under grillen.
  8. Drys med persille.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com