|
|
| Rødkål |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1¼ time. |
|
Forord:
Efter de gamle opskrifter skal rødkålen tilsmages sur/sødt med eddike og ribssaft. Ribssaften gør desuden kålen blank og pæn. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 rødkålshoved, ca. 1½ kg
75-100 g smør eller margarine
ca. 1½ dl eddike
ribssaft
salt
evt. 1-2 revne æbler
kommen |
|
Sådan skal man gøre:
- De yderste blade fjernes og kålen snittes meget fint.
- Fedtstoffet smeltes i gryden og kålen tilsættes.
- Eddiken tilsættes og kålen koges i ca. 15 minutter. Rør af og til i kålen, så den ikke brænder på.
- Kålen smages til med ribssaft, salt og tilsættes evt. revne æble og kommen. Kålen koges i alt ca. 1 time ved svag varme.
- Rødkål serveres til flæskesteg, andesteg, medister, frikadeller m.m.
Tips:
Hvis det kniber med tiden, kan man lave en ret god rødkål af konserves. Kog kålen med en god klat smør eller margarine, tilsæt et revet æble og smag til med ribssaft eller kommen. Koges til kålen er blank. |
|
|