| Gratineret bladselleri |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 40 minutter. |
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 15-20 minutter. |
|
Forord:
Bladselleri kan anvendes til mange gode retter. Nogle vil det måske forekomme lidt usædvanligt, fordi man stort set altid ser den fine grønsag som tilbehør til osteanretning. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 bladselleri
50 g smør eller margarine
50 g hvedemel
4½ dl mælk
salt
peber
150 g reven ost
2 spsk. rasp
2 spsk. smør eller margarine
2 hårdkogte åg (skåret i både)
2 tomater (skåret i både) |
|
Sådan skal man gøre:
- Sellerien renses og skæres i skiver.
- Sellerien koges knapt mør i letsaltet vand.
- Mel og fedtstof bages sammen i en tykbundet gryde. Der spædes med mælk, saucen koges igennem 5-10 minutter og der smages til
med salt og peber.
- Selleri og ost lægges lagvis i et smurt, ovnfast fad. Saucen hældes over, der drysses med rasp, og et par klatter fedtstof
lægges på.
- Retten gratineres ved 225 grader varm ovn i 15-20 minutter.
- Ved serveringen lægges æg og tomat i fadet.
Tips:
Gratineret bladselleri kan også serveres som tilbehør til f.eks. skinke, svinekoeletter eller frikadeller. |
|