Majs i fad Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 175 grader. Bagetid: 25 minutter.

Forord:
Majskolber sælges ofte uden de grønne dæksblade og indpakket i gennemsigtigt papir, men man kan lige så ofte få majskolber med de grønne dæksblade på og det har den fordel, at man kan koge majsen med dæksbladee på og derved får kolberne mere smag.

Vareforbrug til 4 personer:
4 majskolber eller ½ kg på dåse
3 æg
½ tsk. salt
¼ tsk. paprika
1 nip peber
2½ dl mælk
50 g smør
Majs i fad
Sådan skal man gøre:
  1. Evt. dækblade trækkes lidt til side og silketrevlerne fjernes. Kolberne koges i letsaltet vand i 10 minutter. Tages op og løber af.
  2. Dækbladene fjernes og kernerne løsnes med en kniv række for række og skrabes sammen i en skål. Er det uden for sæsonen anvendes majs fra dåse.
  3. Æggene piskes let sammen med salt og paprika.
  4. Smørret smeltes og blandes med mælken, som nu hældes i æggemassen.
  5. Majsen blandes i og det hele hældes i et smurt ovnfast fad.
  6. Fadet sættes i ovnen ved 175 grader, til æggemassen er stivnet, ca. 25 minutter.
  7. Serveres med koldt rørt smør eller en kraftig tomatsauce.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com