Blåbærstænger Udskriv

Frysning: Fryseegnet (3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 1½ time.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 15 minutter.

Forord:
Blåbær giver en frisk og god smag i bagværk. De kan anvendes i en frugttærte, i muffins eller som fyld i en gærkringle.

Vareforbrug til 2 stænger:
50 g gær
2½ dl mælk
¼ tsk. salt
ca. 50 g sukker
150 g smør
ca. 425 g hvedemel

Fyld:
ca 2 dl blåbær
2-3 spsk. sukker
1 tsk. kartoffelmel
eller
2 dl blåbærsyltetøj
1 æg til pensling
½ dl flormelis
Blåbærstænger
Sådan skal man gøre:
  1. Findel gæren i dejfadet. Hæld mælken i og rør gæren ud.
  2. Tilsæt halvdelen af melet samt salt og sukker. Rør det blødgjorte smør i.
  3. Kom det meste af melet i og rør dejen godt sammen. Gem lidt mel til senere udrulning.
  4. Tag dejen ud på bordet og del den i to portioner. Rul hver portion ud til en firkant 20x30 cm og læg dem på en smurt plade eller på bagepapir.
  5. Skær dejsiderne i 6 cm lange sniper. Læg blåbærrene ned langs midten, drys med sukker og kartoffelmel.
  6. Flet snipperne sammen over fyldet.
  7. Pensl med det piskede æg.
  8. Stængerne hæver i ca. 1 time.
  9. Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne. Drys med flormelis.
Tips:
Hvis man vil fryse blåbærstængerne, skal man først drysse flormelis over, når de er optøede.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com