Luksus tærte med sommerens bær Udskriv

Frysning: Bunden er fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time & 50 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 15-20 minutter.
Indsendt af: Marianne

Vareforbrug til 6 personer:
Mørdej:
150 g mel
100 g smør
50 g
½ æg

Fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g reven marcipan
½ æg

Pynt:
100 g smelter chokolade

Creme:
2½ dl mælk
½ pose vanilie kagecreme
2½ dl piskefløde

Bær:
750 g friske eller nænsomt optøede bær.
Har lavet den med blandet solbær, blåbær og hindbær eller som ren jordbærtærte.
Som finish øverst på tærten kan bruges Ribsgele el. saften fra optøede bær, der er stivnet med tang el. husblas.
Luksus tærte med sommerens bær
Sådan skal man gøre:
Mørdej:
  1. Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i en time.
Fyld:
  1. Rør smør og sukker, tilsæt marcipan og ½ sammenpisket æg.
  2. Rul mørdejen ud. Læg den på smurt bageplade. Skær den i form efter serveringsfadet.
  3. Det overskydende dej presses forsigtigt oven i, så intet går til spilde.
  4. Læg marcipan-fyldet på og bag den ved 200 grader i ca. 15-20 minutter til den er gylden.
Pynt:
  1. Afkøl tærten og pensel den med smeltet chokolade. Læg den på serveringsfadet.
Creme:
  1. Rør mælk og kagecremes-pulver. Stil det koldt til det er blevet tykt. Vend flødeskum i cremen og fordel det på tærten.
  1. Friske bær ordnes og skylles. Frosne bær optøes i sigte, så væden kan løbe fra. Behandles nænsomt, da de let splatter sammen. De klargjorte bær lægges på tærten.
  2. Smelt noget ribsgele og hæld den over bærerne.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com