|
|
| Blåbærmuffins |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 25 minutter. |
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 10-15 minutter. |
|
Forord:
Frisk frugt smager herligt i bagværk. Disse muffins er tilsat blåbær, der kan skaffes gennem grønthandleren i sæsonen, men det er selvfølgelig mere spændende, hvis man selv kan finde dem ude i naturen. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 æg
135 g sukker
100 g smør eller margarine
180 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl blåbær
½ dl mælk |
|
Sådan skal man gøre:
- Æg og sukker piskes hvidt og skummende.
- Smørret smeltes, afkøles og tilsættes.
- Mel, bagepulver og blåbær blandes og røres forsigtigt i dejen.
- Til sidst tilsættes mælken.
- Dejen fordeles i muffins.forme eller linseforme. Der bliver flere kager af portionen, hvis man bruger linse-forme.
- Kagerne bages i ovnen ved 225 grader i 10-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Husk:
at blåbærrene kan erstattes af solbær, hvor blomsten er klippet bort, eller skrællede, hakkede æbler, der er blandet med kanel. |
|
|