| Muffins |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 35 minutter. |
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 10 minutter. |
|
Forord:
Hurtigt bagt - hurtigt spist! Noget bedre kan vist ikke siges om en kage. Det skulle lige være, at muffins også er egnet til frysning, så man kan lige så godt bage en større portion med det samme. |
|
Vareforbrug til 12 stk:
125 g smør eller margarine
125 g sukker
2 æg
125 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
2 spsk. hakket sukat
4 spsk. rosiner |
|
Sådan skal man gøre:
- Fedtstof og sukker røres hvidt og skummende.
- Æggene tilsættes eet ad gangen, der røres efter hvert æg.
- Mel og bagepulver blandes og vendes i dejen.
- Til sidst blandes sukat og rosiner i dejen og denne fordeles i papirforme eller linseforme. Fyld kun formene ¾ op.
- Kagerne bages i en 225 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til de er gennembagte og gyldne.
Husk:
at mange børn ikke kan lide rosiner i bagværk. Det kan derfor være en god ide at bage nogle muffins uden frugtfyld, og så komme lidt ekstra i de resterende kager. |
|