|
|
| Wallenbergere |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Wallenbergere kalder svenskerne denne dyre frikadellevariation, der er rigtige søndagsfrikadeller, især hvis man har held til at servere dem med nye, sprøde hele ærtebælge. Så smager det bare rigtig godt. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
250 g hakkede kalvekød
3 æggeblommer
2 dl piskefløde
1 tsk. salt
peber
smør eller margarine |
|
Sådan skal man gøre:
- Kødet røres til en løs fars med æggeblommer, fløde, salt og peber.
- Smørret brunes og farsen sættes på panden med en ske.
- Wallenbergere steges 3-4 minutter på hver side ved ganske svag varme.
- Serveres med brunet smør, kartoffelmos, drysset med persille, ærter eller broccoli.
Tips:
Det er nemmere at forme frikadellerne, hvis skeen først dyppes i stegesmørret. |
|
|