| Grillstegt kalveschnitzel |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Grillstegt kalveschnitzel er nem mad, som tilberedes af velhængt kalvekød. Skæres kødet i meget tynde skiver, må det kun få kort tid på panden, ellers bliver det tørt. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver kalvefilet
40 g kryddersmør
1 pk. dybtfrossen grønsagsblanding
½ kg rosenkål
smør eller margarine (til stegning)
salt
peber |
|
Sådan skal man gøre:
- Kog de rensede rosenkål i letsaltet vand, til de er knapt møre.
- Damp grønsagsblandingen i smør i en gryde 5-6 minutter.
- Bank kødet let ud og steg det i smør eller margarine på panden i 5-6 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Drys med salt
og peber og læg kødet på et varmt serveringsfad sammen med grønsagerne.
- Skær kryddersmørret i skiver og læg det på kødet kort før serveringen.
|
|