| Rød kalvegryde |
 |
|
Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 45 minutter. |
|
Forord:
En god gryderet er altid populær og nem at byde på. Denne gryderet er med tomater og peberfrugt. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
500 g skært kalvekød
1 løg
250 g champignoner
smør eller margarine
1 tsk. salt
peber
1½ spsk. hvedemel
1 ds. tomater, ca. 400 g
1 dl bouillon
3 spsk. tomatpuré
1 dl. piskefløde
1-2 spsk. sherry eller citronsaft
½ peberfrugt |
|
Sådan skal man gøre:
- Kødet afpudses og skæres i strimler. Løget pilles og hakkes og champignonerne renses og skæres i skiver.
- Kød, løg og champignoner brunes hver for sig på panden og lægges derefter i en gryde.
- Salt, peber og mel drysses over. Bland godt så melet indfedtes.
- Tomater med lage, bouillon og tomatpuré tilsættes.
- Lad retten snurre i ca. 20 minutter eller til kødet er mørt.
- Peberfrugten renses og skæres i strimler og tilsættes.
- Tilsæt fløden og lad retten koge endnu nogle minutter.
- Smag til med sherry eller citronsaft og evt. mere krydderi. Der serveres løse ris til denne ret.
|
|