Kalvegryde med peberfrugter Udskriv

Frysning: Fryseegnet (3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 45 minutter.
Ovntemperatur: 175 grader. Stegetid: 25 minutter.

Forord:
Her er en nem, lille festmiddag, der næsten tilbereder sig selv. Retten serveres direkte fra det ovnfaste fad, let og indbydende.

Vareforbrug til 4 personer:
¾ kg kalveinderlår
2 grønne peberfrugter
2 løg
4-5 tomater, evt. fra dåse
2 dl tomatsaft
salt
peber
smør til stegning
1 bæger creme fraiche (180 g)
1 bdt. persille
1 citron
Kalvegryde med peberfrugter
Sådan skal man gøre:
  1. Kødet skærtes i 1 cm. tykke skiver og dryppes med citronsaft. Det skal trække i ca. 10 minutter.
  2. Brun smørret i en gryde og brun kødet heri. Derefter lægges kødet over i et ovnfast fad.
  3. Skær løgene i kvarte og brun dem i smør i få minutter, før de skivede peberfrugter kommes i og svitses med.
  4. Hæld grønsagsblandingen over kødet og drys med salt og peber.
  5. Skær tomaterne i kvarte og svits dem i smør på panden, drys med salt og et nip sukker og hæld også tomaterne i fadet.
  6. Kog panden af med lidt tomatsaft og hæld det i fadet, som derefter sættes i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter, afhængig af kødets mørhed.
  7. Kort før serveringen røres creme fraiche i retten.
Tips:
Servér direkte fra fadet og giv kogte kartofler eller løse ris til.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com