Fyldt kalvebov Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 2 timer.

Forord:
Kalvekød er velegnet til grydestegning. Skyen bliver kraftig i smagen og kødet bevarer sin saftighed.

Vareforbrug til 4-5 personer:
1 kg kalvebov
1 løg
1 glas oliven uden sten
1 laurbærblad
salt
¼ tsk. peber
1 tsk. salvie
2-3 spsk. smør

Sauce:
ca. 5 dl bouillon
3 spsk. hvedemel
½ dl vand
salt
peber
1 dl fløde
Fyldt kalvebov
Sådan skal man gøre:
  1. Hak det pillede løg og skær oliven i skiver. Skær en lomme i kødet på den ene langside. Drys med krydderier og kom løg og oliven i. Bind med bomuldssnor eller hold kødet sammen med grillnåle.
  2. Drys kødet med krydderier og læg det i en gryde med brunet margarine.
  3. Lad kødet brune godt på alle sider. Hæld lidt bouillon ved og lad kødet stege, til det er mørt, ca. 1 time. Vendes en gang.
  4. Tag kødet op og kog gryden af med lidt mere bouillon.
  5. Rør meljævningen og kom den i skyen, som koges igennem og smages til.
  6. Tilsæt fløde og evt. et par dråber kulør.
  7. Servér kødet skåret i skiver og med kartofler og grøn salat.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com