Broget kalvegryde Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Forord:
Gryderetter med meget fyld er spændende mad, og man kan selv komponere i det uendelige alt efter smag og behag.

Vareforbrug til 4 personer:
500 g kalvesmåkød
smør til stegning
250 g champignoner
1 løg
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
2 syrlige æbler
50 g rosiner
5 dl bouillon
1 tsk. salt
½ peber
2 spsk. maizena
1 syltet agurk
Broget kalvegryde
Sådan skal man gøre:
  1. Skær kødet i små terninger. Skær løg og champignoner i skiver og skær peberfrugter og æbler i terninger.
  2. Brun smørret i en gryde, kom kødet i, evt. ad et par gange og brun det godt på alle sider.
  3. Kom løg og champignoner i og lad det brune nogle minutter, før de øvrige ingredienser kommes i.
  4. Lad det hele brune et øjeblik og hæld derefter lidt bouillon ved.
  5. Lad kødet stege under låg og ved ikke for stærk varme i ca. 30 minutter.
  6. Hæld lidt mere bouillon ved alt efter hvor meget sauce man ønsker.
  7. Rør maizena ud med lidt bouillon og jævn skyen hermed.
  8. Smag retten til med salt og peber og kom den finthakkede agurk i.
Tips:
Servér med løse ris.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com