Schnitzel à la holstein Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.

Forord:
Schnitzel à la Holstein er en gammel kending på kroernes menukort. Som oftest blev koteletterne panerede, før de blev stegt, men da så mange er tilbageholdende med panering, og dermed ekstra fedtstof, vil man nu de fleste steder tilberede schnitzel uden panering.

Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver kalvefilet
smør eller margarine til stegning
salt
peber
4 æg
1 lille ds. sardeller eller benfri sild
Schnitzel à la holstein
Sådan skal man gøre:
  1. Bank kødet ganske let og brun det i fedtstof på panden.
  2. Drys med salt og peber og lad kødet stege få minutter til det er passende stegt. Kalvekød må gerne være let rosa indeni.
  3. Spejl æggene på en anden pande.
  4. Hæld lagen fra sardellerne som krydderi over kødet.
  5. Læg æggene på kødet og fordel små ringe af sardeller om æggeblommen.
  6. Servér med stegte kartofler.
Tips:
Sardeller har en meget speciel smag, så det er nok klogt ikke at pynte med for mange til dem, der ikke er vant til smagen.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com