Raggmunk Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 50 minutter.

Forord:
Raggmunk er ganske enkelt kartoffelpandekager. Opskriften er svensk, derfor hedder de "Raggmunk". De stammer fra det gamle køkken, men spises stadidvæk. Det er da også en både velsmagende og billig ret.

Vareforbrug til 4 personer:
¾ kg kartofler (8-10 mellemstore)
2 dl hvedemel
1½ tsk. salt
5 dl mælk
2 æg
smør eller margarine til stegning
Raggmunk
Sådan skal man gøre:
  1. Rør mel, salt og lidt af mælken til en klumpfri jævning.
  2. Tilsæt resten af mælken og æggene.
  3. Riv de skrællede kartofler.
  4. Bland kartoflerne i dejen.
  5. Varm stegepanden og brun fedtstoffet.
  6. Kom kartoffeldejen på panden og steg den som klatkager. Bred dejen ud, så kagerne bliver tynde og sprøde.
  7. Vend kagerne og steg dem på den anden side.
  8. Servér Raggmunk med stegt flæsk og tyttebærsyltetøj.
Tips:
De revne kartofler skal direkte i dejen, da de ellers misfarves.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com