Havregrynskugler Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.

Forord:
Selvom man ikke kan tale om sund slik, så hører havregrynskugler til blandt det mest uskadelige, men her må vi huske børnene på, hvor vigtigt det er at bruge tandbørsten efter slikkeriet.

Vareforbrug til 30 stk:
90 g havregryn
65 g sukker
3 spsk. rosiner
reven skal af ½ appelsin
50 g smør
2 spsk. fløde
Havregrynskugler
Sådan skal man gøre:
  1. Tag smørret ud af køleskabet lidt i forvejen, så det kan være blødt og smidigt.
  2. Bland havregryn, sukker, rosiner og appelsinskal i en skål.
  3. Tilsæt smør og fløde og rør det hele hurtigt sammen.
  4. Form massen til små kugler, som lægges på en bakke eller tallerken og sættes i køleskabet nogle minutter, til de er hårde og faste.
  5. Opbevares på glas eller i dåse med låg i køleskabet.
Tips:
Havregrynskugler må ikke stå fremme i stuetemperatur længere tid af gangen, da de så taber både i smag og konsistens.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com