Orangetoppe Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.

Forord:
Når unge uøvede hænder skal hjælpe til med bagningen eller måske selv klare at have lidt godt til familiens aftenkaffe, kan det være praktisk at vælge en opskrift, hvor der ikke skal bruges ovn eller varme bageplader. Orangetoppe tilberedes med smeltet palmin og er nemme at arbejde med.

Vareforbrug:
200 g palmin
150 g flormelis
3 spsk. kakao
reven skal af en appelsin
125 g cornflakes
Orangetoppe
Sådan skal man gøre:
  1. Smelt palminen ved svag varme og tag gryden væk fra varmen.
  2. Bland flormelis med kakao og sigt det ned i palminen. Rør til sukkeret er smeltet.
  3. Skyl appelsinen i varmt vand og riv skallen på råkostjernets fine del. Bland den revne skal i kakaomassen og rør det godt sammen.
  4. Kom cornflakes i og rør i blandingen, til alt er godt fordelt.
  5. Når blandingen begynder at blive lidt fast, sættes den med to teskeer i små toppe på bagepapir eller pergamentpapir.
Tips:
Orangetoppe kan også tilsættes hakkede nøddekerner eller rosiner.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com