|
|
| Sirupsnougat |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1 time. |
|
Forord:
Det er festligt, ikke blot til jul, men hele året, at lave knas. Alle synes det er morsomt at være med, og selvfølgelig også med til at nyde frugterne af de fælles anstrengelser. |
|
Vareforbrug:
smør
1½ dl sirup
150 g sukker
50 g mandler
en knivspids natron
olie |
|
Sådan skal man gøre:
- Bunden på en tykbundet gryde pensles med smør.
- Sirup og sukker opvarmes i gryden og koges i ca. 45 minutter i det der røres af og til, så karamellen ikke brænder på.
- Prøv om blandingen har kogt tilstrækkeligt. Hæld en dråbe i en kop med koldt vand. Hvis dråben stivner, er blandingen færdig.
- Mandlerne hakkes og blandes med lidt natron og kommes i.
- Nougatmassen hældes i små, smurte forme.
Tips:
Husk at være meget forsigtig med den hede sukkermasse. Den brænder nederdrægtigt, hvis der kommer stænk på huden. |
|
|