Lam i fad Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1½ time.

Forord:
Lammekød er den eneste kødsort, hvor man altid kan regne med en rimelig god kvalitet. Det eneste man skal huske er, at hvis man bruger Dansk lammekød, skal det krydres med forsigtighed.

Vareforbrug til 4 personer:
1¼ kg lammebov
1 liter vand
3 tsk. salt
1 tsk. peber
2 hakkede løg
90 g hvedemel
1 dl fløde
1 æggeblomme
1 ds. asparges, ca. 275 g
hakket persille
Lam i fad
Sådan skal man gøre:
  1. Kødet deles i serveringsstykker, koges op og suppen skummes.
  2. Der krydres med salt og peber og de hakkede løg og lagen fra aspargesen tilsættes.
  3. Koges ved svag varme, til kødet er mørt. Det tages op og holdes varmt.
  4. Suppen jævnes med en meljævning og koges i ca. 10 minutter.
  5. Saucen lageres med en æggeblomme udrørt i fløde.
  6. Aspargesen anrettes over kødet, saucen hældes over og der pyntes med hakket persille. Kogte kartofler serveres til.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com